Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT har færdiggjort kabelsystemet til havmølleparken Walney Extension i Storbritannien

4. sep. 2018

NKT har med succes idriftsat højspændingskabelsystemet til havmølleparken Walney Extension i det Irske Hav, som har en kapacitet på 659 MW. NKT har leveret mere end 139 km undersøiske kabler og bekræfter sin stærke position inden for offshore-vindkraft.

NKT factory in Karlskrona
NKT har med succes idriftsat HVAC-kabelsystemerne på 220 kV til havmølleparken Walney Extension i det Irske Hav. Når hele Walney-havmølleparken sættes i fuld drift, vil den være en af de største i verden og i høj grad bidrage til den grønne omstilling i Storbritannien. NKT har udviklet, fremstillet og idriftsat de to ekstruderede eksportkabelsystemer på 220 kV samt et underjordisk kabelsystem, der forbinder vindmølleparken med forsyningsnettet på land. Alle 220 kV-kabelsamlinger og -endemuffer er også leveret og installeret af NKT.
Vi er stolte af at være en del af dette ambitiøse projekt, der genererer vedvarende energi i Storbritannien, og vi har haft et fantastisk samarbejde med Ørsted og andre leverandører til havmølleparken Walney Extension. Hos NKT tilstræber vi at skabe en bæredygtige udvikling inden for global energiproduktion, og dette projekt styrker vores position som en af de førende leverandører af avancerede højspændingskabelløsninger, der forbinder havmølleparker med forsyningsnettet, siger Executive Vice President Andreas Berthou, som er ansvarlig for højspændingskabelløsninger hos NKT.
Med Walney Extension-projektet understreger NKT sin stærke position på det globale marked for offshore-vindenergi. NKT har stor erfaring i Storbritannien, hvor virksomheden har leveret kabler til projekter såsom Galloper-havmølleparken, Hornsea One og den nyåbnede Race Bank-havmøllepark.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
NKT_FINAL_DSC1267.jpg
Loading...