Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT har fået ordre på højspændingskabler til Viking Link interconnector-projektet

23. jul. 2019

NKT er tildelt en kontrakt til en værdi af cirka EUR 90 mio. (cirka DKK 670 mio.) af Energinet og National Grid, som ejer Viking Link. Kontrakten omfatter levering af 150 km 525 kV MI onshore jævnstrøms-højspændingskabler til Viking Link interconnector-projektet, som skal forbinde det danske og engelske elforsyningsnet.

SBTi sustainability graphics
Energikabelsystemet, som ikke omfatter anlægsarbejde, fra NKT udgør den cirka 75 km lange forbindelse fra den danske vestkyst til omformerstationen i Revsing i det sydlige Jylland. 
Kontraktværdien på cirka EUR 90 mio. svarer til cirka EUR 75 mio. i standard metalpriser (cirka DKK 560 mio.) og er betinget af færdiggørelse af udbud og kontrakt, hvilket forventes at ske i løbet af 3. kvartal 2019. 
Konstitueret CEO i NKT, Roland M. Andersen siger: - Jeg er glad for at vi er valgt som leverandør af energikabler til Viking Link projektet, som er et vigtigt skridt i Nordeuropas transformation til at få el fra vedvarende energikilder. Kontrakten er desuden en anerkendelse fra Energinet og National Grid af vores teknologiske kompetencer, også i det voksende segment for ekstra højspændings-elforbindelser.
Energikablerne  fra NKT vil blive fremstillet i Karlskrona, Sverige med forventet produktionsstart i 2020. Ordretildelingen ændrer ikke på NKT’s finansielle forventninger til 2019. 
Når Viking Link er etableret vil det udgøre en 760 km lang jævnstrømselforbindelse mellem Revsing i det sydlige Jylland og Bicker Fen i Lincolnshire, England. At skabe en balance mellem vindproduktion og efterspørgsel på tværs af lande og tættere integration af elforsyningsnet er vigtigt for en effektiv omstilling til en grønnere fremtid. Etableringen af Viking Link er et stort skridt mod at nå de ambitiøse mål for vedvarende energi i både Danmark og England. Elforbindelsen forventes at blive sat i drift i 2023.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
NKT_FINAL_DSC1267.jpg
Loading...