AURA er et andelsejet energiselskab med jyske rødder og har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til deres kunder. De senere år med et øget fokus på vedvarende energi og grønne løsninger.
Hos NKT er bæredygtige løsninger ligeledes et fokus. Eksempelvis navigerer vi efter FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og alle vores kabelfabrikker drives med 100% grøn strøm, og vi har produkter på vej, hvor målet er at mindske CO2-aftrykket.
Et årelangt samarbejde
Lige netop den fælles forkærlighed for og interesse i en grønnere verden har fået AURA og NKT til at arbejde sammen og bibeholde samarbejdet gennem årene.
NKT har nemlig leveret løsninger til adskillige af AURAs projekter og har f.eks. honoreret krav om op til 200 meter på mindre tromler, som kan bruges til ladestandere og kan være i servicebilerne.
“Vi vælger NKT-kabler på grund af kvalitet og den garanti, som NKT står for. Men mindst lige så meget på grund af den grønne vej, som NKT – ligesom os – er på i disse år. Det er dog ikke kun os, der vælger NKT, men lige så ofte et ønske fra vores slutkunder om at anvende leverandører med en grøn profil, når det nu netop omhandler eksempelvis ladestandere” – siger Bo Hansen, projektleder fra AURA.
Og som med ethvert mangeårigt samarbejde, så er det ikke kun produkterne, der skal være i orden. Det handler også om den gensidige respekt og kommunikation, vi er jo trods alt blot mennesker, der handler med mennesker her. Og heldigvis får man lige netop dét hos AURA
Om AURA
AURA koncernen udfører naturligvis de klassiske opgaver såsom installation, fibernet, vedligehold og udbygning af elnettet, men har også i høj grad fokus på aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Senest har AURA lanceret en e-mobilityafdeling, som i kraft af lovtiltag samt stigende markedsefterspørgsel arbejder målrettet med at udvikle og sælge intelligente ladeløsninger til det voksende antal private elbilejere og virksomheder, boligforeninger og kommuner, som efterspørger ladeløsninger. Det er især her, at samarbejdet mellem NKT og AURA nu rigtigt begynder at tage fart.